|
De fleste af jer kender til Nordic Salsa Camp, og vi udbyder igen i år et super program med kombination af Cubansk salsa, Latin Mix, kultur workshops og hyggelige sociale aktiviteter, hot salsatek og fester med masser af dans, dans og dans….
Med temaet – Go Deeper – går vi i år et skridt dybere i at udforske den cubanske salsas sjæl, hvor vi retter et særligt fokus på musikalitet, fortolkning/kommunikation og play/bevægelse i dansen - samt krops- og partnerarbejde.
Derfor har vi indført en række forbedringer og nyheder, så som:
1. Cubansk salsa Danseblokken i cubansk salsa om formiddagen vil blive tilrettelagt, således at der i højere grad kommer en rød tråd og udvikling i undervisningen mellem de 5 workshops.
2. Latin Mix Latin Mix om eftermiddagen (rumba, afro/Orisha, son, chachacha, reggeaton, K&M styling og bachata) bliver opdelt i workshops på 1 time på alle 5 niveauer, hvor der undervises i samme dansestil (fx rumba) på samme tid på alle niveauer. Derved kan alle deltage i Latin Mix workshops, på det niveau de er på, og få maksimalt udbytte af undervisningen.
Under latin mix udbyder vi endvidere både lady og men styling/bodywork
3. Practica/træning Om aftenen indfører vi en ny workshop blok med practica/træning, hvor kursister og instruktører kan udbyde og træne de dansediscipliner og aktiviteter, de har lyst til samt udveksle erfaringer. Her vil vi have et særligt fokus på bl.a. rueda de casino, samt styrke at der kommer flere rueda-kaldere i salsaforeningerne m.m., da vi har store rueda specialister, som Yanek Revilla, Erodys Castillo og Michel Ramirez, med på årets Camp.
4. Kizomba, zouk, bachata lounge Som en nyhed i år vil vi , udover det populære salsatek i teltet, udbyde en ”lounge” i Kizomba, zouk, bachatatango og bachata i Herregården ved siden af Salsateltet.
5. Musikalitet, fortolkning og play I kulturprogrammet vil Yanek Revilla og Jorge Camagüey udbyde en ny workshop i musikalitet, fortolkning og play med oplæg, øvelser og tricks i at lytte og danse efter musikken og skabe bedre flow i dansen - med deltagelse af campens øvrige instruktører.
6. Cuban salsa today and tomorrow Endelig vil vi torsdag eftermiddag arrangere oplæg, debat og workshop om ”Cuban salsa today and tomorrow”, hvor vi indbyder alle instruktørerne til at vise og komme med deres syn og mening om cubansk salsa i dag og dens fremtidige udviklingsmuligheder.
Der er venteliste for kvinder i uge 29/8-14 juli) men stadige pladser til kvinder i uge 19/15-21 juli, der tilmelder sig sammen med en mand. Det er også muligt at tilmelde sig som kvinde uden mand og komme på venteliste og blive optaget i takt med at mændene får sig tilmeldt.
NB: Sammenspilslinjen! Der er ikke venteliste for deltagere til sammenspilslinjen i cubansk salsa
I kan læse mere og tilmelde jer på: www.nordicsalsacamp.dk
Har du/I yderligere spørgsmål, så kontakt mig venligst
Håber at årets program frister og vi får glæden af at se mange nordjyder på Campen!
Varme salsahilsener Carl Nielsen Mob +45 23235728 / mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|