Om foreningen

Salsa’en gjorde sit indtog i Aalborg i løbet af 90érne, og i 1999 besluttede en gruppe salsa-entusiaster, at den latinamerikanske pardans var kommet til byen for at blive. Dette blev begyndelsen på Aalborg Salsa Forening (AaSF).

I dag står AaSF som arrangør af salsaundervisning i Aalborg i samarbejde med Den Rytmiske Aftenskole. Vi har 8-10 hold om ugen rundt omkring i Aalborg og samarbejder også med grupper i andre byer der gerne vil have undervisning.

Foreningen er også med til at sætte kulør på salsamiljøet i Aalborg i form af diverse arrangementer, bl.a.  workshops, koncerter, hytteture, julefrokoster og forskellige sociale aktiviteter. Derudover samarbejder foreningen med byens salsateker, karnevalsforeningen, andre danseforeninger mfl. for at støtte salsalivet og få mest salsa til medlemmerne.

Foreningen samarbejder også med foreninger og undervisere udenfor Nordjylland.