Karneval 2007 - Maskerade

Temaet for jubilæumskarnevalet er Maskerade. Så lad mystikken sprede sig, og glæd dig til det store maskebal i 2007.

Gaden er scenen - du er Gøgleren!

Sæt kryds i kalenderen og gør klar til endnu et forrygende, festligt og farverigt karneval, denne gang i en hel uge!

Program for 25 års jubilæumskarneval 19. - 26. maj

Børnekarneval - Søndag den 19. maj, kl. 12-15
Mandag - torsdag - Dancin' city, fri film mm... [Se programmet]
Battle of Carnival Bands - Fredag den 25. maj, kl. 18-23
Stjerneparade - Lørdag den 26. maj, kl. 10.45-13.30
Karneval der Kilder
- Lørdag den 26. maj, kl. 13-24

[Se hvornår er der salsaarrangementer til karneval]

Todelt Stjerneparade i 2007
I år bliver der mere plads til lystig dans og kreativ udfoldelse i lørdagens store Stjerneparade. Paraden deles nemlig i to: De internationale karnevalsgrupper og andre store grupper indleder Stjerneparaden med rytmisk dans og funklende dragter. Herefter følger den folkelige paradedel med plads til fantasifulde kostumer og sjove indslag - akkompagneret af festlige musikvogne.

Temaet sætter fokus på karnevalets lidenskab og passion. Vi hylder de imponerende, farverige og fantasifulde kostumer og skruer op for musikken, rytmerne og dansen fra alle afkroge af verden. Det handler om alt det, der gør Karneval i Aalborg til den fedeste fest! Lad dig inspirere af årets tema og skab dit eget fantastiske kostume.

Få inspiration på karnevalets hjemmeside www.karnevaliaalborg.dk