Workshop i Ladystyling med Louise Houlberg lørdag 9/9

Louise er i Danmark i august og september, så vi arrangerer workshop for piger!

Basic styling: Kl. 11.00 – 13.00
Styling plus:   Kl. 13.30 – 15.30
Pris pr. workshop (2 timer) kr. 150, begge workshops (4 timer) kr. 200
Sted: Den Rytmiske Aftenskole, korsalen (stueetagen)

Basic styling:
Fokus på den grundlæggende teknik. Holdning, overkrop, hoftearbejde, brug af arme i dansen, ”at finde det rette øjeblik” etc. Der arbejdes der med balance, forståelse af eget ”center”, motorik og kropskontrol. Denne workshop henvender sig til piger, uanset niveau.

Styling plus:
Her tager Louise udgangspunkt i spins/drejeteknik, fodarbejde, musikfortolkning og at danse ”til” musikken! Der arbejdes med det dynamiske aspekt i dansen; hvordan får man dansen gjort levende ved brug af rum, tempo osv. Denne workshop henvender sig til de mere øvede dansere... men alle der har lyst til lidt ekstra udfordring er velkomne.

Tilmelding med holdangivelse til: louise_houlberg@hotmail.com senest onsdag d. 6/9.
Betaling: Regnr: 3632  Kontonr: 3632514395 (Husk afsender og hold!)

Foto: Henrik Normann

Louise startede sin salsakarriere i Århus efteråret 2002. Siden da har hun fungeret som dansepartner og assistent for først Henrik Normann og derefter Søren Frølund. I maj måned sidste år drog hun til London for at udvikle sin dans yderligere. Her blev hun optaget i ”Duende Dance Company” ledt af Andrea Stewart (en af de mest anerkendte kvindelige dansere i UK og Europa)- hvilket indebærer såvel adskillige shows i og udenfor UK samt intensiv træning på højt plan. Derudover har hun vaeret support-danser for Leximan (reggaeton - UK) og Adassa (rnb/reggaeton – Miami)

Louise har undervisningserfaring fra både Danmark og London (holdundervisning, workshops, privattimer etc). Inspiration har hun hentet fra blandt andet et ophold i Cuba, adskillige udlandsrejser i Europa og senest en måned i USA (New York, New Jersey og Philly).