Hvad er Aalborg Salsa Forening (AaSF) ?

Salsa'en gjorde sit indtog i Aalborg i løbet af 90érne, og i 1999 besluttede en gruppe salsaentusiaster, at den latinamerikanske pardans var kommet til byen for at blive. Dette blev begyndelsen på Aalborg Salsa Forening (AaSF)…

I dag står AaSF som arrangør af salsaundervisning i Aalborg i samarbejde med Den Rytmiske Aftenskole, men udover undervisning er foreningen også med til at sætte kulør på salsamiljøet i Aalborg i form af diverse arrangementer, bl.a.  salsatek, workshops, koncerter, hytteture, julefrokoster og forskellige sociale aktiviteter.

Bliv medlem af foreningen!