Birgitte B. Nielsen

Jeg kan kontaktes på:

birgittebnielsen@gmail.com
Tlf. 23 98 66 83


Jeg begyndte så småt med salsa i 1999, men blev for alvor grebet efter et to måneders ophold i Cuba i år 2000. Siden er det blevet til adskillige ture til Cuba, hvor jeg har modtaget undervisning af forskellige professionelle dansere og koreografer. Desuden har jeg i perioder modtaget undervisning i Aalborg Salsa Forening

I min undervisning kombinerer jeg rytme og bevægelse med den smittende livsglæde som den cubanske salsa udtrykker. Mit udgangspunkt er, at det skal være sjovt at danse salsa, samt at alle kan lære det. Derfor vil du på mit hold opleve, at der er fuld fart på, plads til at opføre sig lettere alternativt, en konstant kærlig skubben på for at bryde grænser og en underviser, der er villig til at gøre næsten hvad som helst for, at du får en positiv oplevelse og får trinene, rytmen og bevægelsen på plads. Der opfordres gerne til at synge, og janteloven bliver vist uden for døren.

Det vigtigste for mig som underviser er, at du hver gang går hjem med en god følelse og let vippende hofter.